Melorme - (Levende)

Pris fra 40,00 DKK

Ingen bedømmelse
Vægt:
100 gram
1000 gram
500 gram
Vælg Variant
stk.

Melorme, Tenebrio molitor:

 

Bruges til de fleste krybdyr, fugle, pattedyr feks gnavere og pindsvin. Fordelen ved melorme er, at de har en rigtig høj næringsværdi og derfor er rigtig gode som foder.

 

Opbevaring af melorme:

Det nemmeste er at holde dem i køleskabet ved 5 grader. Derved går melormene i dvale, og du skal ikke fodre dem. Det kan være en god ide, at tage de melorme du skal bruge ud af køleskabet og fodre dem et par dage før du skal bruge dem. Sådan får de nemlig den bedst mulige næringsværdi, til når du bruger dem.

Men hvis du bestiller en stor portion af gangen eller ikke gider at have dem i dit køleskab, kan du opbevare dem i en plastikkasse ved almindige stuetemperatur på 20-22 grader.

Når du bestiller små portioner, får du melormene i plastbeholder, som de godt kan gå i, hvis du holder dem i køleskabet indtil du skal bruge dem. Hvis du bestiller stører portioner på et halvt og helt kilo så anbefaler vi, at du har dem i en plastikbeholder med glatte sider uden låg, så der er god ventilation og lav luftfugtighed. Det er vigtig, at du ikke har melormene til at ligge i et for tykt lag helst kun 1-2 cm, da der ellers hurtig kan blive for varmt og fugtig hos dem. Sæt ikke kassen i sollys, da du risikerer at de får det for varmt. Det bedste er, at de står i skygge eller helst i mørke, da det også er her, de trives bedst.

 

Fodring af melorme:

Som tørkost kan du give dem hvedeklid eller havregryn. Hvis du har dem i en stor plastikkasse lægger du et lag på ca. 1 cm i kassen, så de har rigeligt mad og det dermed kun er væske, du skal give dem en gang imellem. Som væske kan du bruge frugt eller grønsager, og vi anbefaler, at du bruger gulerødder, da de ikke mugner så hurtigt som mange andre frugter og grøntsager.