🌍 CO₂-udledning ved produktion (kg CO₂e pr. kg protein)
Proteinkilde |
CO₂e-udledning (kg CO₂e/kg protein) |
|---|---|
| 🦗 Fårekyllinger | 10–15 kg CO₂e |
| 🪱 Melorme | 14–20 kg CO₂e |
| 🦗 Græshopper | 10–20 kg CO₂e |
| 🐟 Laks (opdræt) | 25–45 kg CO₂e |
| 🐔 Kyllingekød | 35–60 kg CO₂e |
| 🐖 Svinekød | 55–70 kg CO₂e |
| 🐑 Fårekød | 150–200 kg CO₂e |
| 🐄 Oksekød | 250–500 kg CO₂e |
CO₂-udledningen ved produktion af animalske proteinkilder
-
Insekter (melorme, fårekyllinger, græshopper): Lav CO₂e-udledning grundet høj foderkonvertering og lavt energibehov.
-
Laks: Lavere udledning end kød fra landdyr, men afhænger af foderkilder og opdrætsmetode.
-
Kylling & svin: Mere klimavenligt end okse/fårekød, men højere end insekter og fisk.
-
Fårekød & oksekød: Høje udledninger, især pga. metanproduktion og lav foderudnyttelse.
Disse tal er gennemsnit og varierer efter produktionsmetoder, teknologi og geografi.
CO₂-udledningen ved produktion af animalske proteinkilder kommer fra flere forskellige dele af produktionskæden. Her er en oversigt over, hvor i processen udledningen typisk opstår, og hvad der bidrager mest – især for kød og fisk:
🐄 1. Foderproduktion (30–70%)
-
Dyrkning og transport af foder (majs, soja, korn)
-
Gødning og pesticider
-
Afskaffelse af regnskov og anden natur (især ved sojaimport)
Især tungt for okse-, svine- og kyllingeproduktion
🐂 2. Dyrets fordøjelse (kun drøvtyggere – 30–50%)
-
Metan (CH₄) fra drøvtyggere som køer og får – meget kraftig drivhusgas
-
Kaldes enterisk fermentation
Hovedkilde til højt CO₂-aftryk for oksekød og fårekød
🚜 3. Husdyrhold og drift (10–20%)
-
Energiforbrug til stalde (opvarmning, ventilation, lys)
-
Transport af dyr
-
Håndtering af gylle og affald (giver både metan og lattergas)
🏭 4. Slagtning og forarbejdning (5–10%)
-
Energi til slagteri og køling
-
Transport og emballage
🐟 5. Akvakultur (for fisk som laks – ca. 30–50%)
-
Foder til fisk (ofte fiskemel, soja, olie)
-
Drift af anlæg og pumper
-
Emissioner afhænger af, om laks er opdrættet i hav eller landbaseret anlæg
🐜 6. Insektproduktion (primært el & foder – 70–90%)
-
CO₂-udledning stammer især fra:
-
Elforbrug til varme og lys
-
Foder (ofte bioaffald så som frasoteret grønsager og korn produkter fra fødevareindustrien, som giver lavt aftryk)
-
Effektiv konvertering og ingen metanudledning gør dem meget klimavenlige
Hvis alle dansker skiftede 1 måltid ud om ugen med insekter.
📦 Forudsætninger (pr. 100 g råt produkt)
| Produkt | Protein | CO₂e (kg/kg) |
|---|---|---|
| Oksekød | 26 g | 50 kg |
| Svinekød | 25 g | 12 kg |
| Kyllingekød | 23 g | 6 kg |
| Laks (opdræt) | 20 g | 5 kg |
| Tørrede insekter | 60 g | 7 kg |
Mængde der kræves for at få 38 g protein:
| Produkt | Nødvendig mængde |
|---|---|
| Oksekød | 146 g |
| Svinekød | 152 g |
| Kyllingekød | 165 g |
| Laks | 190 g |
| Tørrede insekter | 63 g |
CO₂e-beregning pr. person (pr. måltid med 38 g protein)
| Produkt | Vægt | CO₂e pr. kg | Udledning |
|---|---|---|---|
| Oksekød | 0,146 kg | 50 kg | 7,3 kg |
| Svinekød | 0,152 kg | 12 kg | 1,82 kg |
| Kyllingekød | 0,165 kg | 6 kg | 0,99 kg |
| Laks | 0,190 kg | 5 kg | 0,95 kg |
| Tørrede insekter | 0,063 kg | 7 kg | 0,44 kg |
✅ Sammenligning af CO₂e-besparelse (hvis ét måltid pr uge pr borger udskiftes til tørrede insekter)
| Fra → Til | Årlig besparelse (CO₂e) |
|---|---|
| 🐄 Oksekød → Insekter | 2.1 mio. ton |
| 🐖 Svinekød → Insekter | 423.000 ton |
| 🐔 Kyllingekød → Insekter | 168.000 ton |
| 🐟 Laks → Insekter | 157.000 ton |
🌍 Sammenligning med okse kød vs insekter – hvor meget svare det til?
-
Det svarer til udledningen fra ca. 1 million benzindrevne personbiler i én måned.
-
Eller at fjerne ca. 450.000 biler helt fra vejene i ét år.
-
Det svarer også til over 10 % af den samlede CO₂-udledning fra dansk landbrug.
✅ Konklusion:
Hvis alle danskere udskiftede blot ét ugentligt måltid med oksekød til insekter, ville Danmark spare over 2 millioner ton CO₂e om året – en markant reduktion med en relativt lille adfærdsændring.